x

Stort Adele-interview del 3 af 4: – Det er giftigt at være kendt

Stort Adele-interview del 3 af 4: – Det er giftigt at være kendt

Læs de to første afsnit af interviewet – om blandt andet at være kendt og om at at møde sine idoler – via dette link

Adele skrev sangene til sit første album, den jazz-prægede, primært akustiske 19 fra 2008, lige deroppe. Hun fik en kontrakt med det store indie-pladeselskab XL lige efter sin Fame-lignende performing art-high school, primært på baggrund af nogle få demoer på MySpace.

På den anden side af gaden ligger en afrikansk specialbutik, der plejede at være et værtshus, hvor hun kunne købe øl som mindreårig, og Hollywood Nails, hvor hun plejede at få lavet manicure. Hun vendte tilbage dertil, til ejerens store glæde, da hun skulle pyntes til Brit Awards i 2012.

Adele stirrer op på sin gamle lejlighed med et ansigtsudtryk, der for første gang er svært at læse. Hendes længsel efter sit gamle jeg og hendes nostalgi gennemtrænger flere sange på hendes nye album. Hendes yndlingsnummer er den Elton John-lignende ballade, When We Were Young, der er skrevet i samarbejde med sanger og sangskriveren Tobias Jesso Jr., og som deler nogle træk med The Way We Were, en sang, der gav hende tårer i øjnene, da hun så Barbra Streisand fremføre den til Oscar-uddelingen. I sidste øjeblik ændrede Adele navnet på et andet fremtrædende nummer fra We Ain't Kids No More til Send My Love (To Your Lover).

– Ellers kunne vi lige så godt kalde albummet Old, siger hun.

Albummets melankoli omkring tidens gang er meget ægte, om end en smule tidlig på den.

– Jeg har fortrudt mange ting, siden jeg fyldte 25. Og tristheden rammer mig på en anden måde, end den plejede.

På den smukke Million Years Ago, der lyder som 90'ernes Madonna-ballader blandet med The Girl From Ipanema, synger Adele: "Sometimes I just feel it's only me/Who never became who they thought they'd be." Det er gået op for hende, at noget af hendes retning i livet er blevet fastsat; at nogle døre allerede er lukkede.

– Der er mange ting, jeg ikke tror, jeg nogensinde kommer til gøre. Ikke fordi jeg er kendt, men fordi jeg simpelthen ikke tror, jeg nogensinde vil have tiden. Som at blive journalist eller at blive lærer.

Hun tager en dyb indånding.

– Og jeg kommer aldrig til at være alene igen, siger hun.

– Jeg er en mor, og jeg er i et meget seriøst forhold, så det bliver aldrig bare mig igen. Jeg fortryder ikke noget af det. Altså, det er ikke de ting, jeg fortryder. Men jeg føler, at jeg ikke havde så lang tid for mig selv. Jeg var min mors barn, og nu er jeg selv en mor. Hun griner.

– Jeg havde, hvad, en fire-fem års chance for bare at være mig.

Mistet kontrollen

Omkring den tid hun blev gravid, følte Adele sig overvældet af sin egen succes. Hun var især bekymret over 21's konstant stigende salgstal, mens hun var holdt tilbage af en skadet stemme uden mulighed for at gøre noget for at promovere albummet.

– Jeg følte, at jeg havde mistet kontrollen over mit liv på et tidspunkt. Jo større din karriere bliver, jo mindre bliver dit liv. Jeg fandt det her lille bitte kosteskab. Det var mit lille rum i hele min verden. Det var nok plads til mig. Det var perfekt. Men tanken om at være nødt til at opgive det lille rum – det skræmte mig virkelig.

Hun var lige kommet over sine stemmeproblemer, havde vundet alle sine Grammyer og planlagde at flytte til New York, da hun fandt ud af, at hun var gravid.

– Alle mine planer var lykkedes. Det var, sådan, "lad os se, om jeg kan håndtere alt det her og så få et barn". Men jeg tror faktisk, at graviditeten var perfekt timet trods alt. Det virkede måske som det mest åndsvage tidspunkt at få et barn, men jeg var begyndt at bliver en smule skræmt over det hele. Da jeg fik Angelo, gjorde det alting godt igen, og jeg stolede på alt, fordi verden havde givet mig det her mirakel, du ved, så jeg blev lidt af en hippie.

– Jeg ved ikke, om jeg ville været kommet tilbage, hvis jeg ikke havde fået mit barn, siger hun henkastet.

Den direkte lydmæssige indflydelse er svær at finde, men en af de primære inspirationskilder til 25 er Madonnas Ray of Light.

– Ved du, hvad der er så fantastisk ved det album? Det er det album, Madonna skrev efter at have fået sit første barn, og efter min mening er det hendes bedste. Jeg var over det hele efter at have fået et barn, fordi mine hormoner bare ramte loftet og alt det shit.

Hun følte sig adskilt fra sit kunstneriske jeg, forklarer hun.

– Jeg drev væk fra mig selv, og jeg kunne ikke finde nogen eksempler, hvor jeg tænkte "de fandt virkelig tilbage til sig selv", før nogen sagde, "Altså, helt klart Ray of Light".

Adele lyttede til den igen og igen og var særligt fortryllet af Frozen.

­– Jeg opfattede den sang som en måde at sige: "jeg har fået min selvtillid tilbage" på.

Lana-fangirl og en lille engel

Derhjemme er det næsten tid til Angelos middagslur, så Adele holder ind til siden igen, så hun kan fange ham i et hurtigt FaceTime-opkald (i virkeligheden har hun ikke den ældgamle klaptelefon, hun bærer rundt på i "Hello"-musikvideoen, red.). Hun er ganske forståeligt meget beskyttende over for sin dreng og har endda haft held med at sagsøge britiske paparazzier, der tog billeder af ham, så hun beder mig om at afstå fra at beskrive hans udseende. (Han er i øvrigt ret nuttet.)

I noget tid prøvede hun endda at holde hans navn hemmeligt, men det er tatoveret på hendes hånd – det samme sted, hvor der på den anden hånd står "PARADISE".

– Fordi Angelo er mit paradis, siger hun med et usædvanligt glimt af generthed. (Blandt andre tatoveringer har hun tre kæmpestore duer på sin ryg). Det var for sent, før hun fandt ud af, at Lana Del Rey også har en "paradise"-tatovering på hånden – et sammentræf, som hun finder hylende morsomt.

– Hun tror sikkert, at jeg er en eller anden sindssyg fangirl, siger hun og stemmer i en overdrevet udgave af omkvædet fra Born to Die.

– Jeg mener, jeg er en Lana-fangirl, men ikke en sindssyg en.

– Morede I jer på biblioteket? Hvad læste I? spørger Adele den lille fyr på skærmen.

Der bliver talt om elefanter og Elmo, om chokoladeknapper og makaroni med ost, før Adele kærligt sender Angelo på sin middagslur.

– Vil du trykke på den røde knap? Peanut? Tryk på den røde knap…

– Han er en lille engel, siger hun. Alle de ting, jeg kan lide ved mig selv, bringer han frem i mig, og han er den eneste person, der siger nej til mig. Han har total kontrol over mig, han er bossen, og det er så sjovt for andre at se, for jeg er bossen over alting i mit arbejdsliv.

Hun kan ikke undgå at få dårlig samvittighed, når hendes arbejde tager hende væk fra Angelo.

– Jeg har det skidt med det hele tiden, siger hun. Men hun har ladet sig inspirere af Kate Bush' comeback-koncerter.

– Det gav mig lyst til virkelig at skynde mig at blive færdig med mit album. Det gjorde mig desperat, faktisk, efter at komme tilbage.

Hun havde læst, at Kate Bushs teenagesøn havde opfordret hende til at begynde at optræde igen, og hun "nærmest spandt sit show omkring sit barn".

– Og jeg havde det sådan: "jeg vil ikke vente, til mit barn er 16, før jeg viser ham, hvem jeg er". For jeg er meget stolt af det, jeg har opnået. Og det var jeg ikke, før jeg fik Angelo. Jeg forstod det faktisk ikke, hvad jeg havde opnået, og hvor langt jeg var kommet. For alle vil gerne opnå noget med deres liv, og vi får ikke alle sammen muligheden, fordi noget kommer i vejen. Så jeg føler mig så fucking heldig, at stjernerne stod rigtig for mig og har givet mig den vanvittigste rutsjebanetur nogensinde.

Læs sidste del af interviewet på GAFFA.dk – om blandt andet udseende og sexisme – torsdag


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA