x

Her er årets udenlandske album – nummer 30-21

Her er årets udenlandske album – nummer 30-21

GAFFAs samlede skribenter har endnu en gang skuet tilbage på året, der gik, og i fællesskab – efter et pointsystem – kåret de bedste album i ind- og udland. Musikåret 2015 har været præget af mange spændende udgivelser i alverdens genrer, og der var tæt opløb om de øverste pladser. 

Vi begynder med årets 30 bedste internationale album og tæller ned til førstepladsen over de næste tre dage. Senere følger de 10 bedste danske album.

Hør sangene fra videoerne på en playliste fra Spotify nederst.

30. Natalie Prass: Natalie Prass

(Spacebomb)

En debut fuld af personlighed og pop med masser af hjerte. Prass er trådt ud af rollen som support for de store og giver den fuldvoksen diva. Hun viser mange forskellige sider af sig selv. En stærk debut fra et stort talent.

 

29. Godspeed You! Black Emperor - Asunder, Sweet and Other Distress

(Playground Music)

Asunder, Sweet and Other Distress fremstår en anelse mere fokuseret og umiddelbar end forløberne, men dermed ikke sagt, at albummet ikke er krævende lytning, for værkets kunstfærdige og avantgardistiske eksperimentalrock vinder ved koncentreret lytning. Lambs' Breath og Asunder, Sweet bidrager reelt kun som stemningsskabere, mens den tungt snurrende Peasantry Or 'Light! Inside of Light'og den hektisk eventyrlige Piss Crowns Are Trebled er voldsomt stærke sager.

28. Kwabs - Love + War

(Warner Music / Atlantic Records)

Den 24-årige brite med det borgerlige navn Kwabena Adjepong er en mand med noget på hjerte. Hans opvækst var fuld af afsavn og udfordringer, og som med så mange artister er det det perfekte brænde til et smertens bål. Og selv om det måske nok er der, det udspringer fra, og den effekt, det har på sangeren, så er effekten en anden på den anden side af mikrofonen. Kwabs har noget på hjerte, og når han deler det, kan man virkelig mærke det. Han forstår at formidle musikken på en måde, som hverken overdriver eller underspiller. Det er troværdigt og meget dygtigt udført.

27. Grimes - Art Angels

(Playground Music / 4AD)

Grimes både søger grænser og skubber dem på sit mest ambitiøse og strømlinede udspil til dato. Det er en uimodståelig omgang, der ikke sådan er til at ryste af sig. Et klart højdepunkt i karrieren.

26. Julia Holter – Have You In My Wilderness

(Playground Music / Domino Records)

Selv om hun denne gang skærer mere ind til benet end nogensinde og lader sin betagende stemme fylde mere i lydbilledet, end vi er vant til, så demonstrerer Holter samtidig, at hun fortsat har mod på at forkæle sine lyttere med transcenderende rigdomme af lag og nuancer i sin musik. Hun forbliver trods sin ærlige og udkrængende åbenhed i sine tekster en særdeles gådefuld skikkelse, der rask væk sammensmelter puslende elektroniske virkemidler med svulstigt orkestrerede passager af helt klassisk karakter.

25. Kurt Vile – B'lieve I'm Goin Down...

(Playground Music / Matador)

Fra første strofe på den sejtrockende Pretty Pimpin betræder garn-rockeren Kurt Vile familiær grund. Som med hans tidligere udgivelser er det ikke de helt store landvindinger, der skal ledes efter. Derimod er den musikalske nerve hele kardinalpunktet. Et enkelt riff, der repeteres om og om igen, den halvdøsige vokal, der væver sig ind og ud af sangstrukturen og en rytmesektion, der lige akkurat holder stand. b'lieve i'm goin down... er destilleret Kurt Vile-aftapning af fineste karat. 

24. Leon Bridges – Coming Home

(Sony Music / Columbia Records)

Bridges er den type artist, der emmer af både sårbarhed og kraft, og det kommer til udtryk i hans tekster, hans måde at formidle dem og ikke mindst i kompositionerne. Det er et meget stilsikkert album med alt, hvad dertil hører af eftertænksomhed, livsglæde, historie og drømme, og det samme gør sig gældende for musikken og instrumenteringen. Han er måske nok en ung mand lige nu, men giv ham 20 års oplevelser og se, om det så ikke virkelig rammer lige i hjertekulen, det, han kan fortælle. Uanset om det bliver sorg eller glæde.

23. Soak – Before We Forgot How To Dream

(Playground Music / Rough Trade)

Before We Forgot How To Dream er indhyllet i en eftertænksomhed. De emotionelle fortællinger leveres med en sagte og lettere knækket vokal, der er en sand fryd for øret. Musikalsk er det en atmosfærisk og luftig produktion af Tommy McLaughlin, kendt fra det irske band Villagers. Udtryksmæssigt ligger SOAK ikke milevidt fra sangerinder som en afdæmpet Laura Marling og de mindst elektroniske produktioner fra Lykke Li, Lorde og Beth Orton.

22. Courtney Barnett – Sometimes I Sit and Think and Sometimes I Just Sit

(House Anxiety / Playground Music)

På Sometimes I Sit And Think, And Sometimes I Just Sit trækker Barnett på alle sine inspirationskilder fra Stephen Malkmus, over Throwing Muses til PJ Harvey på sin egen særegne måde. Den riffhuggende Pedistrian At Best slår om sig med en sønderknusende energi, Small Poppies sætter tempoet ned i et skramlet bluesgear, mens Debbie Downer med bølgende Farfisaorgel fremtryller en mere poppet side af Barnett. På den imponerende debut får Courtney Barnett understreget, at hun er trukket i arbejdstøjet og forvalter sangskrivergenet på en uimodståelig legesyg måde.

21. Alabama Shakes – Sound & Color

(Playground Music / Rough Trade)

Sound & Color er et ambitiøst album, der genremæssigt hæver barren mærkbart i en smeltedigel af rhythm and blues på titelnummeret, Curtis Mayfield-funk på Don't Wanna Fight, svedig soulrock på Gimme All Your Love, punket Velvet Underground-drive på The Greatest og sumpede og psykedeliske toner i Gemini. Alt sammen i et nuancerigt lydbillede co-produceret af det unge guitar-es Blake Mills. Selvom bandet musikalsk er vokset gevaldigt med opgaven, er det dog stadig Brittany Howard, der stjæler rampelyset med sin vokal, der er tæt på at være lige så ekspressiv som Otis Redding.

Hør sangene ovenfor på denne playliste:

Fortsætter søndag 20. december med nummer 20-11


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA