Nyhed

Ny musikvideo: The 1975 bøjet i neon

Den engelske gruppe er klar med anden single fra deres kommende andet album

The 1975 er aktuelle med en ny musikvideo til singlen "UGH!". Se den her forneden.

Singlen stammer fra gruppens kommende andet album, "I Like It When You Sleep For You Are So Beautiful Yet So Unaware Of It", som er sat til at komme i februar 2016. Vi er atter på bølge med The 1975, når de er mest poppede. Ifølge en blog på NME skulle den dansable sang dog omhandle forsanger Matt Healys kokainmisbrug. 

GAFFAs musikanmelder Kristian Petersen lod sig ikke helt overbevise af debuten, "The 1975" fra 2013, som han gav tre stjerner. Han fremhævede dog gruppens talent for fængende singler: "'Chocolate' er en fræk indiepopsang, der elegant fletter pot-slang ind i en tidligere P3's Uundgåelige, og "Sex" er endnu bedre. Et enestående massivt nummer, der skriger metropolstemning a la Bloc Party og guitarmelankoli som Glasvegas i deres korte storhedstid."

Du kan desuden fange The 1975 på næste års Tinderbox. Billetter er i salg og kan skaffes via GAFFA Live


Se "UGH!" her:

ANNONCE