x

Video: Kasper Eistrup giver også et nummer på Vandreguitaren

Video: Kasper Eistrup giver også et nummer på Vandreguitaren

Den sidste sang blev ikke spillet på Vandreguitaren med Tina Dickow. Som en sidste overraskelse afsløres det nu, at Kashmirs Kasper Eistrups også har haft fingrene i det efterhånden flot udsmykkede instrument. Se ham spille "Tomorrow Is A Long Time" af Bob Dylan her forneden.

Kasper Eistrup nøjes da heller ikke med at signere guitaren. Han har skiftet fokus til kunsten og tegner derfor selvfølgelig også en fin tegning på den. 

Projektet Vandreguitar er et foretagende, hvor forskellige danske sangskrivere og musikere skiftes til at spille en sang og skrive en autograf på den akustiske guitar, inden de i vaskeægte stafetstil giver den videre til næste mand i rækken. Målet er at få guitaren forbi så mange forskellige kunstnere som muligt, inden den til sidst vil blive bortauktioneret og beløbet doneret til Danmarks Indsamling 2016.

Blandt dem, der har spillet på guitaren, er kunstnere som Steffen Brandt, Christopher, Søren Huss, Jacob Binzer, Anne Linnet og mange flere. Se hvem og læs mere på Vandreguitars hjemmeside eller på deres Facebook-side, hvor alle nu 25 videoer er at finde.

Se Kasper Eistrup spille "Tomorrow Is A Long Time" i Akustikken i København her: 

#25 Kasper Eistrup - Tomorrow is a Long Time (Bob Dylan)

Vandreguitar overraskelsen - Kasper Eistrup Official, som de fleste kender som forsanger, guitarist og sangskriver i Kashmir, har som bekendt skiftet retning, sådan helt kreativt. Nu er Kaspers helt store fokus på kunsten, og han bruger således al sin tid på at tegne og male. Musikken har fået en pause på ubestemt tid. Derfor er vi særligt glade for, at Kasper alligevel sagde ja til at give et nummer på vandreguitaren. Og med hans nye erhverv i tankerne var det selvfølgelig helt oplagt, at der også blev tegnet en lille tegning på guitaren. Tak for det! Kasper blev inspireret af, at der over anlægget i Akustikken i Bagerstræde i København blev spillet Bob Dylan. Så her giver han en glimrende version af et lidt mindre kendt Bob Dylan nummer - Tomorrow is a Long Time. Enjoy! Endnu engang 1000 tak for alt jeres støtte, likes, delinger mm. Vi håber at I også vil dele denne video, og følge med en månedstid endnu, indtil Danmarks Indsamling kommer til at løbe af stablen den 6. februar! Tak til Kasper Eistrup! Og tak til Akustikken!Kasper Eistrup på Facebook: https://www.facebook.com/kaspereistrupofficial/Kasper Eistrup på web: http://kaspereistrup.dk

Opslået af Vandreguitar på 27. december 2015

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA