x

Ny musikuddannelse

Ny musikuddannelse

Under overskriften populærmusik og lydproduktion udbyder Aalborg Universitet en ny studieretning med start den 1. september 2007. Studiet henvender sig til studerende, der ønsker at kombinere færdigheder på et bestemt instrument med kompetencer inden for arrangement, komposition, produktion, analyse og formidling af moderne populærmusik, fra jazz og slagermusik til rock og electronica.

Studieretningen er en nyskabelse på det danske uddannelsesmarked, men læner sig op ad universitetets eksisterende musikvidenskabelige uddannelse, der har eksisteret siden 1976. Den nye bacheloruddannelse strækker sig over tre år og lægger vægten på det kreative og det praktisk udøvende i kombination med relevante akademiske studier og kurser.

Studiet af populærmusik og lydproduktion kendetegnes således ved en ligevægtet integration af teori og praksis, hvor traditionelle studieformer kombineres med en kreativ dimension. Uddannelsen sigter primært mod et praktisk og produktivt virke inden for det moderne kulturliv som musiker, lydtekniker, komponist, producer, arrangør, organisator eller formidler.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA