Ikonet har også sat sit aftryk på GAFFA
David Bowie er ikke længere blandt os. Det er en begivenhed, der giver anledning til refleksion. På GAFFA har vi anmeldt Bowies plader næsten helt fra bladets start i 1983. Her er uddrag af vores anmeldelser af hans studiealbums og soundtrack-albummet Buddha of Surburbia fra 1993 – et album, som Bowie skrev på under en uge. Og nederst den eneste gang, vi har anmeldt ham live, i Forum i København 7. oktober 2003 ved verdenspremieren på Reality Tour:
Blackstar – fem stjerner (2016)
"David Bowies genkomst på Blackstar er af næsten bibelske dimensioner, hvor han undfanger sit første lille mesterværk i mere end 30 år".
The Next Day – fire stjerner (2013)
"The Next Day er som et fotoalbum fyldt med snapshots, der samler højdepunkterne fra en enestående musikkarriere og smelter dem sammen til der, hvor Bowie står i dag. Hvad mere kan der forlanges af en musiker, der intet har at bevise og for længst har sat sit aftryk i rockhistorien".
Reality – fire stjerner (2003)
"Efter Hours… (1999) og Heathen (2002), der begge nærmede sig det noget nær mesterlige, tager David Bowie med Reality et enkelt lille skridt ned af stjerneskalaen".
Heathen – fem stjerner (2002)
"Hvor Hours… var et selvreflekterende album, der genoptog den enkle sangbare tone fra Hunky Dory, så brager han gennem lydmuren med Heathen. Her har Bowie kastet sig over den store og konstruerede rocksang, hvor iscenesættelsen spiller en vægtig rolle".
Hours... – fem stjerner (1999)
"Hours, Bowies nye langspiller er i vid udstrækning et mere sangskriverorienteret album, hvor han har valgt at fokusere mere på melodierne end på studieteknikkens flerfarvede faciliteter, her er ingen eksperimenterende tricks, bare en sanger og hans sange skrevet sammen med guitaristen Reeves Gabrels".
Earthling – fem stjerner (1997)
"Earthling er Bowie som sand rockkunstner. En Bowie, der med glubende appetit fortærer sin musikalske omverden og giver sit personlige besyv med".
Outside – fire stjerner (1995)
"Det er et, på mange måder, stort og ambitiøst album, med Bowie tilbage i rollen som den kølige, intelligente observatør, hvor han beviser, at han kan – og vil – synge om andet end Blue Jeans eller Absolute Beginners".
Før 1995 uddelte GAFFA ikke stjerner, så de følgende udgivelser er uden stjerner:
The Buddha of Suburbia (1993)
"Med The Buddha of Surburbia prøver Bowie at vende tilbage til arbejdsformen og stemningerne fra samarbejdet med Brian Eno. Det får de nye numre til at lyde som ekkoer og genklange fra fortiden, men samtidig er de elegante i deres distancerede leg med en række gamle stemninger og billeder".
Black Tie White Noise (1993)
"Pladen har en ukrukket, energisk og idérig fremadrettethed, der er forfriskende ny i Bowie-sammenhæng".
Never Let Me Down (1987)
"Nej, den nye David Bowie-plade er ikke så god. Ja, Never Let Me Down er fantastisk. Måler man Bowie med Bowie, falder en del af materialet næsten lige så meget igennem som Tonight-lp'en fra 1984".
Forum, København, 7. oktober 2003, fem stjerner
"En yderst veloplagt og fortsat fantastisk velsyngende David Bowie opsummerede på bedste vis aftenens stemning, da han frit oversat til dansk sagde, at bandet mere havde glædet sig til end været nervøse for at indlede verdensturnéen, "If you understand the difference". Og det gjorde vi, forskellen var til at høre. Vægten i sættet var lagt på Rock'n'Roll-Bowie, og lyden var skarp, hård, fyldig, tydelig og varieret. Der blev spillet flot igennem på alle pladser, og specielt var kor- og backingvokal-arbejdet (hovedsaglig udført af gazelle-bassisten Gail Ann Dorsey) i den grad i skabet, hvilket var med til at give de varierede og i mange tilfælde omarrangerede sange ekstra krop, fylde og klang."
