x

Bad Religion klar med album nummer 14

Bad Religion klar med album nummer 14

Californiske Bad Religion, der siden startfirserne har spyttet melodiøse punkrockplader ud i en imponerende lind strøm, er tilsyneladende ikke færdig med at belære befolkningen om klodens elendige forfatning. I hvert fald er bandet nu klar med det fjortende studiealbum i rækken.

”New Maps Of Hell” er den klassisk Bad Religion-klingende titel på den kommende udgivelse, der nok en gang er spundet om sangskriverne Greg Graffin og Brett Gurewitz’ idealistiske, bittersøde, men også håbefuldt konstruktive sange. Atter en gang kan forventes massive guitarmure, korvokaler, hurtigt spillet melodiøs punkrock samt ikke så få politiske kommentarer af den mere ophidsede slags.

Det nye album udkommer den 9. juli og er produceret af Joe Barresi, der tidligere har arbejdet for bands som Tool, Queens Of The Stone Age og Weezer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA