x

Nephew udgiver remix-ep

Nephew udgiver remix-ep

Nephews aktuelle single ”Mexico Ligger i Spanien”, der i øjeblikket er nummer 6 på Tjeklisten på P3, kan fra i dag erhverves i fire helt nye fortolkninger.

Réne Thalund, der som bekendt betjener tangenterne i Nephew, står for udspillets første remix, der bl.a. inddrager elementer fra gruppens koncerter i KB-Hallen tidligere på året.

Produceren og musikeren Mofus har skruet tempoet op i sin fortolkning, mens Betofon går mere abstrakt til værks. Klovn, der består af Buda (Mikael Simpson m.fl.) og Krede, slutter remix-festen med en stram og minimal fortolkning af Nephews geografisk fordrejende sang.

Remix-ep’en udkommer kun som download, så man skal forbi sin fortrukne musikdownloadportal for at få fingrene i de fire nye versioner af ”Mexico Ligger i Spanien”.

Nevøer på nettet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA