Nyhed

Guns N' Roses kan dukke op på Guitar Hero III

Der florerer lige nu rygter om, at det kommende computerspil indeholder et nyt Guns N' Roses-nummer

Det populære computerspil Guitar Hero udkommer i en ny version i begyndelsen af 2008, og endnu engang er der masser af fed rock 'n' roll på soundtracket.

Det er allerede bekræftet, at man i det nye spil skal spille om kap med Smashing Pumpkins, Living Colour, Pearl Jam og Muse, men nu går der rygter om, at også Guns N' Roses dukker op på soundtracket.

Det er websiden Product Shop NYC, der har opsnuset, at folkene bag Guitar Hero lige nu arbejder på at få et helt nyt Guns N' Roses-nummer med på soundtracket.


Skulle det lykkes, vil det være den første nye udgivelse fra bandet siden "Oh My God"-singlen fra 1999.

ANNONCE