x

Gary Moore til Ringsted

Gary Moore til Ringsted

Gary Moore har siden 1970 udsendt plader både som solokunstner og i en lang række bands som Skid Row og Thin Lizzy.

Han er dog nok stadig bedst kendt for albummet "Still Got The Blues" fra 1990, der markerede et stilskifte fra den noget hårdere rock, han var kendt for, til en ekvilibristisk omgang blues-inspireret rock.

Siden da er kommet en lang række blues-inspirerede plader fra Moores hånd, men også pladen "Around the Next Dream", som Moore indspillede med Jack Bruce og Ginger Baker fra Cream under navnet BBM.

Senest har Gary Moore udsendt albummet "Close As You Get", der indeholder lige dele egne numre og coverversioner af gamle blues-sange.

I den forbindelse tager guitaristen på en verdensturné, der blandt andet bringer ham forbi Danmark.

Gary Moore kan opleves live i Ringsted Kongrescenter 3. november, og billetsalget er startet via Billetnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA