Nyhed

Joe Cocker får ridderkors

Også manden bag Glastonbury-festivalen blev hædret

Ved en ceremoni i weekenden modtog sangeren Joe Cocker ordenen Order Of The British Empire, der svarer til det danske ridderkors.

Cocker udtalte efterfølgende, at han var meget overrasket over at få ordnen, da han har boet i USA i så mange år, at han ikke troede, at han nogensinde ville komme på tale til at modtage den hæder.

Prisen kommer samtidig med, at Cockers seneste album "Hymn For My Soul" er gået top ti i England, hvilket gør det til hans mest succesfulde udgivelse i mange år.


Der var en lang række andre, der modtager ordner inklusive Michael Eavis, der lancerede den første Glastonbury Festival i 1970 og fik prisen for sit bidrag til engelsk musik.

Af andre berømtheder var der også medaljer til Salman Rushdie og Barry "Dame Edna" Humphries.

ANNONCE