Sangskriveren udsender "All The Lost Souls" til september
James Blunt udgav både singlen "High" og singlen "Wisemen", før "You're Beautiful" kom ud og ændrede Blunts liv fra moderat succesfuld sangskriver til et internationalt fænomen.
Singlen arbejdede sig op på en førsteplads på den engelske singlehitliste og trak også albummet "Back To Bedlam" op som nummer et på album hitlisten. Efterfølgende gik singlen nummer et i USA, og albummet ramte en andenplads, og "You're Beautiful" har allerede nu nærmest opnået klassikerstatus og er en af de mest spillede sange til bryllupper i England.
Nu skal James Blunt forsøge at følge op på succesen, hvilket sker 17. september, når han udsender albummet "All The Lost Souls".
Første single fra albummet hedder "1973" og udsendes to uger tidligere.