Damon Albarn tilbage i Mali

Damon Albarn i Afrika. Det burde ikke trække overskrifter, men at han er i Mali lige nu, er ret godt gået.

For to uger siden var undertegnede i Mali og var med til at lave den dansk-malinesiske talentfestival, Spot On Mali Music - et samarbejde mellem konservatorier i Danmark og Mali og med blandt andre bassisten og sangeren, Moussa Diallo, som en vigtig brik... Her var en del af de nye unge talenter fra det ludfattige, men også musikgale land, fremme i showcases og vise deres utrolige evner. Nu skal nogle af dem i ilden igen, og for et par af dem er der tale om et gensyn. De var nemlig med i nogle af udgaverne af Africa Express, det store show som også ramte Roskilde Festival sidste år.

I Mali laves de en festival sammen med blandt andre koravirtuosen Toumani Diabaté med titlen Festival Acoustic Bamako. Her optræder ud over de to også stjerner som Toumanis søn, Sidiki Diabaté - som i år er udkommet på en plade, hvor han viser sig som en fremragende sanger - sensationen fra Gao, Songhoy Blues, de store Wassoulou-sangerinder, Oumou Sangaré og Nahawa Doumbia, Fela Kuti's berømte trommeslager, Tony Allen, og den gamle backinggruppe for afdøde Ali Farka Touré, som jeg så for et år siden, og som med sangeren og guitaristen, Mamadou Kelly, for alvor vækker det gamle bluesspøgelse, som Ali Farka Touré om nogen gestaltede.

Desuden er der fra New York besøg af to, der har baggrund i den danske scene - eller nærmere: havde en gang. Trommeslager Slim Rothaus har spillet med en lang række notabiliteter, siden han omkring 1990 flyttede fra København til Det store æble - hans borgerlige fornavn er såmænd Flemming og han har slået sine folder i bl.a. Bell Café og hos Lenny Krawitz. Og superbassisten Gbartokai Dakinah, som mange måske husker fra Thomas Winterberg-filmen, Festen.

Ud over at være en gratis festival, er der også tale om dage med et specielt tema, som blandt andet betyder, at man besøger en kendt griot-landsby udenfor Bamako og støtter den musikskole, som kører der med hjælp udefra.

Er man på de kanter, tegner det til at blive en spændende festival. Og den er tiltrængt: Mali har en tre måneder lang undtagelsestilstand, som er gået ud over nogle af de festivaler, der normalt tiltrækker mange turister til landet, nemlig den ved Nigerfloden i Segou og den oppe i ørkenen nær Timbuktu, som har ligget stille, siden borgerkrigen begyndte. Og der har været alskens problemer i området, inklusive terrorangreb og ebola. Synd for det fantastiske land med de vidunderlige og farverige mennesker. For der er faktisk fred, og de 17 dage undertegnede var der på min foreløbig femte visit til landet, var en udsøgt fornøjelse.

Alligevel er der stadig langt til normale tilstande i Mali, og derfor er Damon Albarns og de andres tilstedeværelse guld værd. Og al mulig ros er hermed afsendt herfra.