x

Rust offer for påsat brand

Rust offer for påsat brand

Ingen kom til skade, men et lokale brændte ned, da en brand i nat klokken 00.50 udbrød på diskoteket og spillestedet Rust i København.

”Vi formoder, at branden er påsat, men det må de tekniske undersøgelser afgøre,” siger vicekriminalkommissær ved Station Bellahøj, Henrik Wedel, til Ekstra Bladet.

Et lokale brændte ned, men hele stedet er tilsyneladende beskadiget af røg.

”Der er blevet set en mistænkelig person på gerningsstedet, og vi vil vældig gerne høre fra vidner, der har set noget,” siger Henrik Wedel videre til Ekstra Bladet.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 33 14 14 48.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA