x

Ladybug Transistor flytter koncert

Ladybug Transistor flytter koncert

Tidligere på ugen kunne vi fortælle, at amerikanske Ladybug Transistor i denne uge skal spille både i Århus og København.

Det er for såvidt stadig tilfældet, og koncerten i Århus bliver som planlagt afviklet i aften torsdag på Studenterhuset.

Men på grund af den formodede påsatte brand på Rust natten mellem tirsdag og onsdag flyttes den planlagte koncert i København nu til Studenterhuset.

Samtidig er ugens øvrige arrangementer på Rust blevet aflyst.

Ladybug Transistor spiller på Studenterhuset i Århus 21. juni og på Studenterhuset i København 22. juni. Til begge arrangementer vil der desuden være underholdning med dj's fra Pop Revo Festivalen, og der er koncertstart klokken 20 i Århus og 21 i København.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA