x

Gogol Bordello til København

Gogol Bordello til København

I sidste uge kunne vi fortælle, at amerikanske Gogol Bordello kommer en tur til Århus 30. juni. Men selvom københavnerne bliver snydt for et besøg i denne omgang, skal de dog ikke vente længe, før de også får mulighed for at opleve bandet live.

Gogol Bordello vender nemlig næsen mod København til november, hvor man vil kunne opleve bandet på Vega. Til den tid har det kommende album "Super Taranta" været ude i nogle måneder, så der burde den seneste udgave af bandets hybrid mellem sigøjnerpunk og balkanpop være særdeles gennemlyttet.

Koncerten med Gogol Bordello afvikles 29. november, og forsalget til koncerten starter mandag 25. juni kl. 10:00 via www.billetlugen.dk samt Fona-butikker og vega.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA