Interpol – Melankolske manøvrer i mørket

Interpol sætter storbyen op mod naturen på deres nye album "Our Love To Admire" (udkommer 9. juli, red.), der viser nye sider af bandet. GAFFA fangede frontmanden Paul Banks til en samtale om New York, stil, skuespillerinder og fire ord i en unik sammensætning.

– Jeg ville ikke have noget imod at dø i København, siger Paul Banks pludselig på en henkastet og fantaserende måde, der er en overraskende drejning fra den meget velovervejede og nærmest perfektionistiske måde, hvorpå han ellers besvarer stort set hvert eneste spørgsmål.

Kommentaren kommer efter, at Banks har fået at vide, at den amerikanske musiker Link Wray flyttede til Danmark i 80’erne og boede her til sin død i 2005, hvilket vi kommer ind på, eftersom arbejdstitlen på sangen All Fired Up var netop Link Wray. Det var dog åbenbart ikke meningen, at jeg skulle vide det, og det irriterer tydeligt Banks, at en midlertidig liste med sangtitler er sluppet ud. Han bliver dog god igen, da han hører, at det tog CNN mere end to uger at finde ud af, at Wray var død og kommenterer, at det må have været pinligt for dem.

Det lykkes dog at fange den ellers så velovervejede frontmand på det forkerte ben et par gange mere, hvilket er ekstra sjovt, fordi perfektionisme og skarphed i så høj grad kendetegner den musik og stil, 29-årige Paul Banks sammen med sit band Interpol har stået for, siden debuten "Turn On The Bright Lights" udkom i 2002. Det egentlige gennembrud kom to år senere med albummet "Antics", og ikke overraskende er forventningerne store til "Our Love To Admire", som bandet har indspillet sammen med produceren "Rich Costey" i hjembyen New York.

Metropolitisk intensitet
Bandet sammenlignes konstant med engelske Joy Division på grund af Banks’ monotone vokal. De tapper dog ikke ind i samme desperation, som Ian Curtis gjorde og har i stedet en mere reserveret intensitet, der trækker mindst lige så meget på den coolness, man finder hos et andet newyorker-band – The Velvet Underground. Banks er da også udmærket klar over, at metropolen har sat sine spor på bandet.

– Nogle af de andre i bandet har sagt, at vi ville have skrevet den samme plade, uanset hvor vi var geografisk. Når vi skriver sammen, er vi i en boble, hvor vi tænker ikke på omverdenen, men selvom det er meget afskåret, vil ens mentale tilstands tempo altid blive påvirket af omgivelserne. Hvis du kommer tilbage til byen efter en måned på landet, vil du i to dage bagefter stadig være i et andet gear, hvor du kan glæde dig over at kunne huske, hvordan det var at slappe af. Men så skifter det nærmest, som når jetlag forsvinder, og man vender tilbage til byens intense rytme. Det er umuligt at sige, hvordan den rytme viser sig i musikken, men det må den gøre, for New York er et intenst sted.

Et sted, hvor byen sætter sine spor er i Banks’ tekster, hvor eksempelvis singlen "The Heinrich Maneuver" handler om en pige, der forlader New York for Los Angeles for at prøve lykken som skuespiller. Men i omkvædet ser vi Banks fra en sjælden optimistisk side (”Cause today my heart swings”), der indikerer, at sangen i højere grad handler om at beslutte sig for at komme sig over en forelskelse.

– Jeg kan ikke lide at forklare mine tekster. Men jeg vil dog sige, at du er tættere på ved at sige, at det ikke bare er en sang om at blive forladt.

Men ved at tilføje linjen ”You're an actress I don't identify”, åbner du så ikke bare døren for en frygtelig masse spekulation omkring, hvem du egentlig synger om?

– Eller også gør det bare alle skuespillerinderne usikre om, hvorvidt … nej, det er bare for sjov. Det er ikke det, jeg mener. Måske handler den egentlig mere om alle de skuespillerinder, jeg ikke har været sammen med, siger Banks udspekuleret og holder en pause, der indikerer, at han er bange for, at han måske har sagt for meget, inden han spørger: – Hvor udkommer GAFFA egentlig?

I Danmark, så det varer nok lidt inden Winona Ryder ser det.
– Hvis hun gør, så sørg for at få mit telefonnummer med.

Læs resten af interviewet i GAFFA juli, der er på gaden 28. juni