Nyhed

Kissaway Trail roses af NME

På musikbladets weblog kan man læse, at bandet spillede en af de bedste koncerter på dette års O2 Wireless Festival

Det engelske musikbla NME har blogget fra dette års O2 Wireless Festival i England, og der kan man læse nogle særdeles positive ord om danske The Kissaway Trail.

Bandet er tidligere blevet rost af en lang række engelske medier, hvilket har medført, at de er blevet booket til at spille på festivalen sammen med navne som The White Stripes og Queens Of The Stone Age.

I et indlæg om de fem bedste koncerter nævnes de to førnævnte også særdeles positivt, men på listen er der også blevet plads til The Kissaway Trail.


Skribenten kalder gruppens debutplade en af årets højdepunkter og var meget imponeret over bandets koncert, der åbnede festivalens største scene.

Så flotte roser til bandet, der skal flere jobs i England i løbet af sommeren, og så blandt andet også kan opleves på dette års Roskilde Festival.


Læs NME's weblog

ANNONCE