Nyhed

Ed Sheeran, Drake og Wiz Khalifa læser Mean Tweets

Det sjove Jimmy Kimmel Live-indslag er tilbage med musik-edition

Det amerikanske late night-talkshow "Jimmy Kimmel Live" med tv-værten – og komikeren – af samme navn er tilbage med en ny, yderst morsom omgang af det populære "Mean Tweets".

I denne musik-edition af indslaget læser musikere som Drake, Wiz Khalifa, Common, The Killers, Lionel Richie, Ed Sheeran og Mumford & Sons lede tweets, omhandlende dem selv, op.

De Twitter-brugere, som har stået bag de forskellige tweets, bliver krediteret for deres sure opstød, og eksempelvis skriver "@TheKingPreme" i sit tweet, at: "Drake ligner en fritte med en baby-afrofrisure!"


Og en anden frustreret Twitter-bruger "WyzeeQue" skriver om Ed Sheeran, at: "Jeg kan ikke klare denne nye Ed Sheeran. Jeg mener, hvorfor fanden er du glad på dine plader? Du er en skide rødhåret for fanden. Vær trist."

Det er umiddelbart et ret ledt udsagn, men kombinationen med Sheerans oplæsning gør det umådeligt komisk.

Se her berømthederne læse deres tweets højt:


"Mean Tweets" er et tilbagevendende indslag, hvor forskellige berømtheder – ikke nødvendigvis musikere – har deltaget i oplæsning af mere eller mindre ondskabsfulde tweets.

"Jimmy Kimmel Live" sendes på tv-stationen ABC, og siden 2012 har "Mean Tweets"-serien eksisteret. Det opstod som fejring af Twitters seks-års jubilæum.


ANNONCE