x

Lady Gaga og Pharrell optræder til Oscar-show

Lady Gaga og Pharrell optræder til Oscar-show

Dette års Oscars løber af stablen senere i denne måned, nærmere bestemt søndag den 28. februar. Navne som Pharrell, Lady Gaga, The Weeknd og Sam Smith vil alle tage del af dette års Oscars-show.

Præcis hvordan disse stjerner skal tage en del af showet har the Oscars ikke offentliggjort. Det vides dog med sikkerhed, at Foo Fighters-forsangeren Dave Grohl vil give, hvad the Oscars kalder en "speciel optræden", skriver Rolling Stone.

The Weeknd og Sam Smith har dog senere udtalt sig til Rolling Stone, at de også vil sørge for et musikalsk indslag – begge er i kapløbet om om Oscarstatuetten i kategorien "Bedste Originale Sang".

Foruden ovenstående navne vil sidste års vindere for "Bedste Sang", John Legend og Common, som vandt med sangen "Glory", også tage del af festlighederne den 28. februar. Foruden de to vindere vil "Star Wars: The Force Awakens"-instruktøren J.J. Abrams samt Sasha Baron Cohen, Morgan Freeman og Henry Cavill også tage del i showet – hvordan vides endnu ikke.

Skuespiller og komiker Chris Rock vil være vært ved dette års the Oscars.

Lyt til sidste års vinder i kategorien "Bedste Sang", John Legend og Common med "Glory", som var skrevet til den Oscarnominerede film "Selma":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA