Nyhed

Liderlig lørdag

Stengade 30 som elskovshule

Det er tid til, at liderligheden og lummerheden sættes i fokus, mener arrangørerne af ”Liderlig Lørdag”, der finder sted på Stengade 30 i København.

Klam Fyr Ent., Jøden og Gisli kigger forbi stedet, der vil være forvandlet til Danmarks største elskovshule med velour, rødt lys og en efter sigende ”dejlig lummer stemning”.

Der vil være dj’s hele natten, der sørger for at holde den rette stemning ved lige, og så vil der være chancer for at vinde en hel stribe præmier – heriblandt billetter til Århus Took It.


Arrangørerne håber på gæster i pimpet dress og med divaattituder, men vigtigst er det, at de besøgende først og fremmest er lumre og liderlige.

Liderlig Lørdag løber af stablen nu på lørdag (den 30. juni).

ANNONCE