Nyhed

Skat holder godt øje med Roskilde Festival

Svære tider for sælgere af ulovlige øl og sodavand på Roskilde Festival

Det er bestemt ikke blot for at se fede koncerter, at en skare Skat-medarbejdere vil være at finde på årets Roskilde Festival. Missionen er derimod at finde frem til de folk, der sælger ulovlige øl og sodavand, skriver dr.dk.

Al øl og sodavand, der ikke er pantmærket, vil i samarbejde med Dansk Retursystem A/S blive beslaglagt, og så vil Skat se nærmere på, om sælgerne betaler ølafgiften, der udgør en krone per dåse.

Det forventes, at cirka 50 udenlandske salgsboder vil indfinde sig på festivalen, og som noget nyt vil Skat udlevere informationspakker om moms til disse.


Skat går vanligt grundigt til værks, så man vil ikke blot være til stede på selve festivalen, men også ved Rødby, Gedser og Padborg grænse og Øresundsbroen, hvor der bliver holdt ekstra godt øje med større partier dåseøl.

ANNONCE