Nyhed

Fona undgår med nød og næppe konkurs

Elektronikkædens kreditorer har godkendt en plan, som blandt andet involverer at lukke butikker

Ifølge Finans.dk har den danske elektronikkæde Fona med nød og næppe undgået at lukke og slukke.

Der er på et møde til formiddags, i skifteretten i København, blevet godkendt en plan, som skal få butikskæden videre.

Kædens kreditorer har sagt god til planen om at sælge Fona samt at lukke butikker.


Finans.dk rapporterer således, at Fona bliver solgt videre, da de to ejere – familien Kjær og Elkjøp Nordic – ikke har kunnet enes om at "tilføre ny kapital", og kæden skal derfor have nye ejere.

I første omgang bliver et udvalg af butikker lukket – hvilke vides endnu ikke – og medarbejdere skal fyres. Derudover skriver Finans.dk at "dele (af) selskabet, blandt andet Elektronikcentret, sælges fra".

To anonyme købere står, ifølge kurator Ole Borch fra Bech-Bruun, allerede klar til at overtage butikken, og Fona er netop i "seriøse forhandlinger" med køberne, som både har fagligt indsigt, samt pengene.


Ole Borch fortæller desuden, at Fonas kurator og ledelse har seks måneder til at føre rekonstruktionen ud i livet og dermed sikre kædens overlevelse.

Fona skylder i skrivende stund 119 millioner kroner til sine leverandører.

 


ANNONCE