Nyhed

Halvdelen af Fonas butikker skal lukke og slukke

Elektronikkæden er samtidig nødsaget til at massefyre medarbejdere

Der blev i går godkendt en redningsplan af elektronikkæden Fonas kreditorer, som involverede lukning af butikker og videresalg af kæden. Læs om det her. 

I dag skriver Business.dk, at konsekvensen af planen bliver, at 25 butikker skal lukke og slukke. Det er godt og vel en halvering af butikskæden, som tilbage vil have 31 butikker på landsplan.

Samtidig med denne barske realitet vil Fona også været nødt til af afskedige 300 medarbejdere ud af deres i alt 975 ansatte – hvoraf det oplyses, at cirka halvdelen er funktionærer og resten timelønnede.


Lukningen af de mange butikker vil finde sted over de næste par måneder, og det oplyses samtidig, at driften af de 31 tilbageværende butikker vil være uændret.

Kuratoren Ole Borch ønsker fortsat ikke at kommentere på salget af Fona, men oplyser til Business.dk, at "de forventer at have en afklaring inden for de næste fire uger".

Business.dk kan du se et kort over, hvilke Fona-butikker der bliver lukket.


ANNONCE