x

Se Jonas-bror og DNCEs bogstavelige cover af Rihannas Work

Se Jonas-bror og DNCEs bogstavelige cover af Rihannas Work

Den ene Jonas Brothers – Joe Jonas – har sammen med sit nye band DNCE lavet en noget mere bogstavelig fortolkning af Rihannas hit "Work", som i øjeblikket har indtaget førstepladsen på Billboards Hot 100-liste.

Udstyret med diverse old-school 90'er-kontorartikler, computer og en hund har bandet givet et andet bud på en – mere passende, men samtidig umådelig misforstået – video til "Work".

Jonas, Jack Lawless, Cole Whittle og JinJoo Lee har desuden lavet coveret af "Work" ved hjælp af kontorartikler som klipsemaskine, lommeregnere, sakse, tastaturer, mens Jonas selv synger den mere eller mindre uforståelige tekst, samtidig med at den nostalgiske lyd af et modems internet-opkobling kan høres.

Her på GAFFA-redaktionen er vi ikke helt sikre på, at Jonas og slængets opførsel ville gå på et kontor, men ikke desto mindre må vi give dem kredit for deres ihærdige arbejde, arbejde, arbejde.

Se her den sjove cover-video:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA