Nyhed

Timbaland overvejer ydmygt exit

Produceren kalder sig for innovativ til denne verden og overvejer at trække sig tilbage

Den succesfulde producer Timbaland har i et interview med den engelske webside Gigwise luftet idéen om at trække sig tilbage som producer.

I et eksempel på ekstremt storhedsvanvid udtaler manden, der gav os "Wait A Minute" med Pussycat Dolls, at han er for innovativ, og da musik er kedeligt, overvejer han at trække sig tilbage.

"Jeg er tæt på at abdicere og give det videre til en af de up-and-coming producere, der er under mig. Han vil ikke være i stand til at være mig – der er kun én Timbaland – men der er en bestemt lyd, jeg prøver at lære videre".


At en af grundene til, at al musik er kedeligt lige nu, er, at alting lyder, som om det er kommet ud af Timbalands musikalske pølsefabrik, var ved deadline ikke gået op for produceren.

ANNONCE