x

Mika melder afbud til Nibe Festival

Mika melder afbud til Nibe Festival

Popsensationen Mika skulle have spillet koncert på Nibe Festival i morgen, men har måttet melde afbud.

Ifølge festivalen var hans crew klar til at dukke op, men her dagen før er Mika på grund af stemmeproblemer tvunget til at melde afbud og dukker derfor ikke op i Nibe.

Den engelske sanger er programsat til at skulle give koncert på Roskilde Festival fredag aften, og ifølge festivalen er der lige nu ikke noget, der tyder på, at han skulle melde afbud til den koncert.

Så den må stå på halstørklæder, te med honning og halspastiller for Mika de næste dage, og så må vi håbe, det er nok til, at han kan blive klar til koncerten på fredag.

Mika erstattes af The Ark onsdag på Nibe Festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA