x

Jennifer Lopez underskriver ny pladekontrakt

Jennifer Lopez underskriver ny pladekontrakt

Den amerikanske skuespiller- og sangerinde Jennifer Lopez bliver med dugfrisk-underskrevet pladekontrakt genforenet med sin gamle mentor, Epic Records' formand og administrerende direktør, L.A. Reid.

Ifølge Billboard er Lopez' kontrakt en længerevarende en af slagsen, som altså binder sangerinden til det Sony Music-ejede pladeselskab.

Lopez udgav i årene 1999 til 2007 seks albums gennem Epic Records, herunder succesen fra 2001, "J. Lo", som solgte 3,8 millioner eksemplarer i USA. Popstjernen forlod i 2010 Epic til fordel for Universal Musics Island Def Jam, hvor L.A. Reid på daværende tidspunkt var administrerende direktør.

Ved nyheden om Lopez' hjemkomst til Epic udtalte mentoren Reid, at: "Jeg er så glad for at kunne velkomme Jennifer tilbage hos mig, her hos Epic Records. Jennifer er et sandt globalt ikon med en magnetisme, som strækker sig mellem musik, film og tv, og jeg er så henrykt over at vi skal arbejde sammen igen".

Popstjernen vandt da også i 2014 Billboards Icon Award til Billboard Music Awards og har haft fire 1. pladser på Billboards Hot 100-hitliste med sangene "If You Had My Love", "I'm Real", "All I Have" og "Ain't It Funny".

Men husk at hun stadig er "Jenny from the Block":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA