x

Trentemøller giver ekstra-koncert

Trentemøller giver ekstra-koncert

Når Anders Trentemøller i disse dage spiller anmelderroste koncerter på Vega og Glastonbury, sker det sammen med de to tidligere Luksus-musikere Mikael Simpson og Henrik Vibskov.

Det er også den konstellation, der er booket til at spille på Vega 2. november til en koncert, der nu er udsolgt.

Derfor arrangeres der nu en ekstra koncert, der skal afvikles samme sted bare dagen før.

Forsalget til den ekstra Trentemøller-koncert 1. november er netop sat igang via Billetlugen.

Derudover kan Trentemøller også opleves i denne uge på Roskilde Festival og senere på sommeren til både Beatday07 og Danmarks Smukkeste Festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA