x

Nickelback annoncerer dansk koncert

Nickelback annoncerer dansk koncert

Det canadiske rockband Nickelback har netop annonceret deres ankomst til Danmark, som de slår vejen forbi på deres tiende verdensturné.

De fire garvede herrer gæster Jyske Bank Boxen til efteråret, den 8. september, som en del af de 30 europæiske byer, de i efteråret besøger på turnéen.

Billetsalget til Herning-koncerten starter fredag den 11. marts kl. 10.00 via mch.dk 

Der er lagt op til et energisk rockshow og forsanger Chad Kroeger udtaler selv: "Get ready Europe, we are bringing one hell of a loud party to our fans over there!".,

Nickelback aflyste sidste år deres Boxen-koncert, da Kroeger skulle opereres i stemmebåndet, men nu er bandet og Kroeger klar igen med sin sprøde stemme til at optræde for deres danske og europæiske fans.

De fire canadiere har gennem årene modtaget utallige priser, blevet kronet af Billboard som "Top Rock Group of the Decade" og bevist sig som yderst kommercielt levedygtige med hits som "How You Remind Me".

Varm op til rockshowet med hittet fra 2001:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA