Nyhed

Iron Maidens fly smadret i Chile

Ed Force One skal muligvis have to nye motorer, før det atter kommer på vingerne igen

Ed Force One, Iron Maidens Boeing 747, er blevet skadet ved en uheldig hændelse, mens det blev tanket i en lufthavn i Chile. Det skriver NME.

Det store fly, som det engelske band bruger til at flyve verden tynd i på sine turnéer, har lidt store skader til underdelen, lyder det, mens to ansatte i lufthavnen er blevet kvæstet. Ingen bandmedlemmer er dog kommet noget til.

Bandet har på Facebook kommenteret uheldet og kommer nærmere ind på flyets skader, mens de også bekræfter deres egen sikkerhed og forsikrer, at turnéen fortsætter. De skriver:

"Ed Force One blev til morgen fastspændt til en vogn for at blive tanket forud for en flyvning over Andes til Cordoba til næste show. Ved bevægelse faldt styrepinden, som er en del af den mekanisme, der forbinder forbindelsen mellem vognen og flyet, tilsyneladende ud. Ved et sving kunne flyet ikke manøvreres og stødte mod vognen, hvad skadede underdelen, to af flyets motorer og kvæstede de to vognoperatører, der begge måtte på hospitalet."


"Vi håber naturligvis, at de kommer sig helt og hurtigt, og vi holder øje med deres fremgang. Flyingeniører er på stedet og i gang med at tilse skaderne, men deres første melding er, at motorerne har lidt stor skade og kræver en større reperation og muligvis to nye motorer."

Iron Maiden har fået styr på logistikken og er klar til aftenens koncert i Cordoba. Ed Force One flyves til daglig af Irons Maidens frontmand, Bruce Dickinson, som er særdeles tilfreds med bandets Boeing 747, da den blandt andet tillader dem at fragte al det grej, de skal bruge for at spille en koncert. 

Sidste år i september udkom Iron Maiden med albummet "The Book of Souls". GAFFAs musikanmelder Keld Rud kvitterede med fem stjerner og skrev: "Dette er lyden af et band, der er tændt som et sankthansbål. The Book of Souls stiler ikke blot skyhøjt, men lykkes også med at få sine afsendte raketter fyret helt op i de tynde luftlag."


Du kan læse hele opslaget og se billeder af det skadede fly her: 

 

ED FORCE ONE BADLY DAMAGED ON THE GROUND IN COMODORO ARTURO MERINO BENITEZ (SANTIAGO, CHILE) AIRPORTCONCERTS IN...

Opslået af Iron Maiden på 12. marts 2016
ANNONCE