x

Video: Se Rage Against The Machine spillet på skovl

Video: Se Rage Against The Machine spillet på skovl

YouTube-brugeren Rob Scallon har taget fænomenet "spade-spil" til et nyt niveau. I nedenstående video spiller han Rage Against the Machines hit "Killing in the Name" – udelukkende på en skovl, og med lidt bas og trommer på backtrack.

Skovl-guitaren, Scallon spiller på, er udviklet af YouTube-kollegaen I Like To Make Stuff. I videoen ses Scallon spille på den enstrengede skovl, hvorpå båndmærkerne ikke er markeret – de er simpelthen overflødige for et talent som Scallon. Senere i videoen bruger den opfindsomme guitarist også et shotglas som en guitar-slide.

Hvis Scallons skovl-spil ikke imponerer dig, så er der mulighed for at få sig et godt grin med de indlagte klip i videoen, hvor Scallon forsøger at grave et hul med en guitar – en rigtig en, vel at mærke.

Se den underholdende og imponerende video her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA