Nyhed

Rickie Lee Jones giver tre danske koncerter

Singer-songwriter-veteranen gæster landet til sommer

Den dobbelte Grammy-vinder Rickie Lee Jones gjorde i juni 2015 comeback med sit første album i seks år med nyt materiale, anmelderroste "The Other Side of Desire". Nu vender hun tilbage med tre koncerter:

AMAGER BIO, KØBENHAVN: 31. MAJ
POSTEN, ODENSE: 1. JUNI
TRAIN, AARHUS: 2. JUNI
BILLETSALGET ER STARTET
BILLETPRIS: 325,- + gebyr (KBH) / 320,- + gebyr (Odense) / 295,- + gebyr (Aarhus)
BILLETSALG: Billetlugen.dk (København + Odense) / Billetnet.dk (Aarhus)

Rickie Lee Jones' selvbetitlede debutalbum er helt tilbage fra 1979, men den amerikanske singer-songwriter turnerer stadig aktivt og indspiller jævnligt. Således er hendes seneste album et af hendes mest roste.


Pladen blev af det toneangivende magasin Uncut kaldt kulminationen på karrieren samt kronen på værket for Jones, og herhjemme gav GAFFA fem stjerner og skrev, at den "har potentialet til at blive en klassiker i grænselandet mellem vokaljazz, -rock, -r&b og -folk".

Rickie Lee Jones startede karrieren med inspiration fra blandt andet Joni Mitchells folk og Van Morrisons jazzede stil. Sådan lyder det på hendes første single, "Chuck E.'s in Love", der stadig er hendes største hit.

Den nu 61-årige sangerinde gav i efteråret intimkoncert i Lutherkirken, hvor GAFFA igen gav fem stjerner og blandt andet skrev: "'See you soon', var hendes afskedsreplik til det ekstatiske publikum, og man kan kun stærkt håbe, at hun mener det og snart vender tilbage".


Det gør Rickie Lee Jones, og hun holder sit ord, for i maj og juni vender hun tilbage til Danmark for at give tre koncerter – information om de to andre følger snarest. Den nu 61-årige Jones vil denne gang optræde for et stående publikum.

Varm op med "Jimmy Choos" fra Jones' seneste album:


ANNONCE