Nyhed

Paul McCartney vil have rettighederne til sine sange tilbage

Beatles-legenden er i gang med at få rettighederne til sine gamle klassikere tilbage

Paul McCartney skulle angiveligt have påbegyndt en proces for at købe Lennon/McCartney bagkataloget af musik tilbage. Det skriver NME.

Musikforlægning er en lukrativ forretning, hvor forlæggere tager en stor del af den indkomst, som bliver til i kraft af at eje rettighederne til en sang. Michael Jackson købte under stor opsigt ATV Music i 1985, som ejede blandt andet Lennon/McCartneys sange, for cirka 310 millioner kroner (47,5 millioner dollars), og kom på den måde til at eje rettighederne til Beatles-duoens sange og aftaler. Michael Jacksons bo solgte ATV/Sony Music Company tilbage til Sony for svimlende cirka fem milliarder danske kroner (750 millioner dollars) sidste år.

Det blev senere rapporteret, at McCartney følte sig undermineret, efter Jackson havde købt selskabet. Han havde vejledt Jackson i musikforlægningens dyder og følte, at Kongen af Pop havde forrådt deres personlige venskab ved at lave en aftale om at købe ATV Music.


Ifølge U.S. Copyright Act anno 1976 har sangskrivere mulighed for at genvinde musikforlæggeres andele af deres sange, og i tilfælde af sange skrevet før 1978 kan den proces gå i gang efter 56 år. Lennon/McCartney-kataloget er efter sigende nu til revision - eller udløbet som følge af Jacksons død  - og 2018 markerer slutningen på den 56 års periode. 

Billboard skriver, at McCarney har ansøgt om en ophævelse på 32 sange hos U.S. Copyright Office. Derudover har han gjort det samme på sine sange, der blev udgivet på Beatles-album fra 1962 til 1964 til trods for, at mange af sangene blev udgivet senere - for eksempel "Come Together", "She Came In Through The Bathroom Window" og syv sange fra "Abbey Road"-albummet, samt singlerne "Don't Let Me Down" og "The Ballad of John & Yoko".

The Beatles blev langt om længe tilgængelige på verdens streamingtjenester i slutningen af december sidste år. Mindre end 12 timer efter, at The Beatles havde gjort deres indtog på Spotify, var deres sange blevet streamet over 413.000 gange.

 


ANNONCE