Nyhed

Svenstrup & Vendelboe optræder til Club Awards 2016

Kato har meldt afbud til aftenens store natklubfest i Ballerup Super Arena, men heldigvis har arrangørerne fundet en værdig erstatning

Når Club Awards i dag slår dørene op til årets største natklubfest i Ballerup Super Arena, bliver det med Svenstrup & Vendelboe på scenen. Det fortæller arrangøren af awardshowet, der siden Kato meldte afbud har arbejdet på højtryk for at finde en værdig erstatning.

Svenstrup & Vendelboe brød for alvor igennem med deres remix af Medinas monsterhit "Kun For Mig", og har siden da turneret Danmark tyndt og begejstret på festivalscener og natklubber, og gjort sig godt og grundigt bemærket hos de danseglade danskere. De har også gjort sig bemærket i TV-programmet "Dybvaaaaad", hvor de optrådte med track'et "Dyyh Dyyh", der blev til i samarbejde med TV-programmet. På track'et er der flere samples fra showet, blandt andet med Sidney Lee. Sidste år optrådte duoen også til Danish DeeJay Awards.

Der vil blive uddelt 11 prestigefulde priser til Club Awards, som samtidig kan pryde sig af hele 34 DJs og artister til en 10-timers fest i Ballerup Super Arena. Til hver pris finder arrangørernes fagjury fire nominerede, hvorefter vinderne bliver fundet via en offentlig afstemning.


Følgende artister er nomineret til Club Awards 2015: ABA, Alexander Brown, Armin van Buuren, Cisilia, Djämes Braun, Emil Stabil, Gilli, Hedegaard, Kato, Kölsch, Kongsted, Martin Jensen, MellemFinga'Muzik, MORTEN, Suspekt og TooManyLeftHands. Derudover skal Årets Danske Producer, Årets Danske Club, Årets Danske Club Event, Årets Danske Club Promotor og Årets Danske Online Medie findes.
På scenen kan opleves: Alexander Brown, TooManyLeftHands, Hedegaard, Jimilian, Djämes Braun, Funkstar De Luxe, Muri & Mario, Morten Hampenberg & Yepha, Aligator, Clemens, Almost There, Martin Jensen ft. Bjørnskov, Randers Cowboys, Kenneth Bager, Few Wolves, Peter Visti ft. Lukas Visti, Visti & Meyland, Snavs, Clara Sofie, Ude Af Kontrol, Abbaz, ADHD, DJ Credit, Elecktrick Village, Fabian Mazur, Faustix & Fat Pony, Steffwell, Jeppe Loftager, Moto, Baltzer, Nonsens, Shila Mariposa, Erik Connie og Svenstrup & Vendelboe.

Der er stadig billetter til salg til Club Awards 2016 i Ballerup Super Arena. De kan skaffes via Billetnet her

ANNONCE