x

Musik i Tivoli weekenden over

Musik i Tivoli weekenden over

I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival er der koncerter med store internationale navne på Plænen i Tivoli weekenden over.

Fredag den 13. juli gælder det den amerikanske funkgruppe Tower Of Power, der til trods for at være dannet tilbage i 1967 stadig er et populært navn på alverdens spillestder. Ensemblets blæsergruppe – The Tower Of Power Horns – har op gennem tiden indspillet med stjerner som Elton John, Smokey Robinson, The Bee Gees, Bonnie Raitt og Rod Stewart, men det bliver deres første besøg i Tivoli.

Lørdag den 14. juli kigger de engelske sangere Gary Brooker og Georgie Fame forbi Tivoli. Mens Gary Brooker mest er kendt for sit virke i den progressive rockgruppe Procol Harum, forbinder man primært crooneren Georgie Fame med jazzen. Begge har gennem tiden samarbejdet med giganter som Eric Clapton, George Harrison og Muddy Waters.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA