Nyhed

The Shrines giver koncert til Mono I Stereo

The Shrines giver koncert på Radar den 7. april sammen med også Mack the Knife og Tots, når øvelokaleforeningen Mono afholder sit arrangement, der kaster lys over byens undergrundstalent

Den aarhusianske øvelokaleforening Mono afholder atter arrangementet Mono i Stereo på Radar torsdag den 7. april. Her præsenterer Mono Death Rides A Horse Agency og Radar de tre bands Mack the Knife, Tots og The Shrines. Sidstnævnte er aktuelle med en splinterny video, "Wacth U", som du kan se her forneden.

Det er tre stærke bud på ny dansk pop-rock som bliver præsenteret. Duoen, Mack the Knife, spiller dronende post-punk understøttet af en trommemaskine, mens Tots bevæger sig mere over i den alternative rock. The Shrines er en rockduo, der med forbilleder som The Kills og Jack White indtager scenen som duo akkompagneret af en MPC-2000xl; den type old school sampler/sequencer, som har båret lydsiden i virkelig meget hiphop siden 1990'erne. 

Forbillederne er da også tydelige i den effektfulde musikvideo til "Watch U", filmet i sort/hvid, som giver et indtryk af duoens live-energi. 

The Shrines medvirkede sidste år i Mellow Sessions, som gang på gang kaster lys over den musikalske undergrund i Aarhus. Her gav The Shrines en intens live-optræden med deres førstesingle "You're Dangerous".

Læs mere om Mono i Stereo på Facebook her.

Se The Shrines "Watch U" her: 

ANNONCE