LEW giver en melankolsk rocket albumappetizer

LEW giver en melankolsk rocket albumappetizer

Sara Lewis aka. LEW offentliggør andensinglen "Cave" fra sit kommende debutalbum "Black Feathers", der udkommer den 22. april. Hør den her forneden via SoundCloud.

Singlen "Cave" rummer tonerne af melankolsk fændende rock. Om sangen fortæller Sara Lewis:

"Den handler om mødet med ens hjemby, der føles på en og samme tid, som den altid har gjort og helt ny. Det er følelsen af at ville favne det hele og samtidig angsten for ikke at slå til og opnå de ting, man drømmer om".

Udover Sara Lewis, der synger vokal på albummet, er det også sangerindens guitarpræstationer, man hører på nummeret. Sangen er indspillet i samarbejde med bassist og keyboardspiller Anders Wallin samt trommeslager Jakob Høyer. Nummeret inddrager et elektronisk beat fra dj og producer Rosa Lux samt elektroniske synthesizerlyde fra Rune Borup.

Tidligere har Roskilde-sangerinden udgivet singlen "Lights On", der udkom i januar. Nu er hun klar til at udgive sit debutalbum. Sangene på LEW's kommende album er inspireret af livet. Her inddrager LEW temaer som kærlighed, familie, skæbne samt hverdagens udfordringer. Et album, der udover at sætte ord på det usagte handler om at blive ved med et forfølge sine drømme.

På albummet medvirker trommeslager Jakob Høyer (Trentemøller) og violinist Nils Grøndahl (Under Byen) Albummet er produceret af Sara Lewis og Anders Wallin samt mixet af Anders Wallin og Morten Bue. Derudover har John Dent (PJ Harvey, Bob Marley, Motorhead mfl.) har stået for mastering på albummet.

Ud over at LEW kan opleves live til Spot Festival i Aarhus den 29. april, giver hun koncert den 4. maj ved Jazzhouse i København. Billetterne til begge koncerter kan findes via GAFFA Live her:

29. april Spot Festival i Aarhus 

4. maj sammen med kunstnerne Vessel og Western Skies Motel Jazzhouse i København kl. 20 pris 100 kr. 

Hør den nye single "Cave" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA