x

Danske Mont Jake debuterer i samarbejde med Wu-Tang Clan-medlem

Danske Mont Jake debuterer i samarbejde med Wu-Tang Clan-medlem

Mont Jake udgiver debutsinglen "Shadows" med tilhørende musikvideo. Singlen rummer ikke kun storslåede fraseringer fra sangeren Jacob Hammershøj (eks-Mont Oliver), idet det elektroniske nummer har fået en smagsforstærker i form af gæsterapperen Masta Killa fra den legendariske rapgruppe Wu-Tang Clan.

Om sangen "Shadows" og artisten Mont Jake siger Masta Killa følgende:

"En sang som "Shadows" giver motivation til at gribe pennen. Mont Jake er en ny artist, og hans indsigt i musik har en anderledes twist," forklarer Masta Killa til magasinet Complex. Ud over at sangeren Jacob Hammershøj har arbejdet sammen med en internationale artist som Masta Killa, har sangeren skrevet pladekontrakt med det engelske pladeselskab Island Records UK (Discloure, Ben Howard, PJ Harvey og mange flere). 

Sangen "Shadows" er det tidligere Mont Oliver-medlems første musikalske udspil under sit nye alias. 

Hør sangen og se musikvideoen, som både byder på stille sejltur og euforisk dans. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA