x

Drake er klar med release-dato for ”Views From The 6”

Drake er klar med release-dato for ”Views From The 6”

Drake har netop bekræftet, at hans nye album "Views From The 6" lander den 29. april. Offentliggørelsen skete på radioprogrammet OVO Sound Radio, hvor stjernen også lovede: "Det er ikke en kort sag. Der er masser af musik på pladen."

Drake har desuden ugivet en trailer for albummet på Twitter.

Rapperen har også delt en ny udgave af sin seneste single "Pop Style", der denne gang ikke indeholder gæstevers fra Jay-Z og Kanye West, men i stedet et ekstra vers fra Drizzy selv.

Drakes seneste officielle album "Nothing Was The Same" udkom i 2013, og sidste år udkom de to mixtapes "If You're Reading This Itøs Too Late" og "What A Time To Be Alive", hvor sidstnævnte var et samarbejde med Roskilde-aktuelle Future.

Om "If You're Reading This It's Too Late" skrev vores anmelder i sin femstjernede anmeldelse:

"En af Drakes største aktiver er, at han midt i al storskryderiet ikke er bange for at flashe sin usikkerhed og fremstå sårbar i en ellers swagger og macho-præget hiphop-verden, giv for eksempel bare You & The 6 og 6 Man et lyt. Alt i alt er denne overvældende samling sange en stemningsfuld affære med masser at dykke ned i på både lyd- og lyrik-siden."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA