x

Baby In Vain klar med roterende video og koncertdatoer

Baby In Vain klar med roterende video og koncertdatoer

Rocktrekløveret fra Baby In Vain har smidt en ny video til singlen "Matha's View" på gaden. En video, hvor pigernes ansigter cirkulerer rundt på en sort baggrund til rockede toner.  

Sammen med musikvideoen har Baby In Vain annonceret livedatoer i Europa med bandet The Kills, som de også tidligere har varmet op for. Ud over The Kills har trekløveret delt scene med musikere som Ty Segall og Thurston Moore.

Baby In Vain består af pigerne Lola Hammerich, Benedicte Pierleoni og Andrea Thuesen. Gruppen blev dannet i 2010, men brød for alvor gennem lydmuren i år 2013, da rocktøserne udgav singlerne "Corny #1" og 2The Thrill". Pigerne har spillet på Roskilde Festival og har varmet op for det danske rockband The Floor Is Made Out Of Lava.  

Baby In Vain udgiver ep'en "For The Kids", som udkommer den 29. april. Inden udgivelsen kan kan du varme op til koncerterne med pigernes nye musikvideo til sangen "Matha's View". Se koncertdagene under videoen.

 
Danmark:
Spot Festival 29. april. Billetter kan findes via GAFFA Live
Lille Vega 25. maj: Billetter kan findes via GAFFA Live

Livedatoer med The Kills:
1. maj - Melkweg, Amsterdam (support for The Kills)
3. maj - La Cigale, Paris (support for The Kills)
4. maj - Village Underground, London (support for The Kills)
5. maj - Dalston Victoria, London (support for The Kills)

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA