x

Video: Se Paul McCartney spille Beatles-sang med Nirvana-bassist

Video: Se Paul McCartney spille Beatles-sang med Nirvana-bassist

Under sin koncert i Seattle i aftes fik Paul McCartney besøg af Nirvana-basisten Krist Novoselic på scenen. Sammen spillede de sangen "Helter Skelter" fra 1968. "Helter Skelter" er med sine tunge og forvrængede guitar-riffs nok den hårdeste Beatles-sang, og den er af mange blevet betegnet som den første heavy-sang i musikhistorien.

Seattle er også byen, hvor Nirvana i slutningen af 1980'erne gjorde deres indtog i rockmusikken som en del af byens grunge-miljø. Paul McCartney har tidligere arbejdet med Krist Novoselic, da de sammen med Nirvana-trommeslageren Dave Grohl i 2012 skrev sangen "Cut Me Some Slack" til Dave Grohls dokumentar "Sound City" fra 2013. En sang som ifølge dem selv blev skrevet og indspillet på tre timer. Hør sangen her

Koncerten var en del af Paul McCartneys turné "One On One", og den 27. juni gæster den britiske popsmed Danmark, når han spiller den udsolgte koncert i Jyske Bank Boxen i Herning. Læs mere her

Se Paul McCarney og Krist Novoselic spille "Helter Skelter" i videoen herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA