x

Eksperimenterende instrumentalmusik på Huset

Eksperimenterende instrumentalmusik på Huset

På tirsdag d. 22. januar kan man på Huset i Magstræde i København opleve tre repræsentanter for ny og eksperimenterende instrumentalmusik. Det er det lille københavnske pladeselskab og koncertarrangøren Play/Rec, der står bag koncerten med amerikanske Stars Of The Lid (billedet), svenske Lemko Hall og canadiske Loscil.

Stars Of The Lid er ny-psykedelisk og ambient musik skabt af duoen Brian McBride og Adam Wiltzie. Duoen gør brug af mange forskellige instrumenter såsom guitar, strygere og blæsere, der sammen med samplede lyde udgør elementerne i de langstrakte melodistrukturer. Det nyeste album er det ambitiøse "The Tired Sounds Of Stars Of The Lid", der i den internationale musikpresse er blevet rost - også i GAFFA.

Lemko Hall er en kvartet, der benytter sig af de, for rock-musikken, mere klassiske instrumenter: guitar, bas og trommer, men bruger desuden både trompet, synthesizer og melodica i deres filmiske lydbilleder. Lemko Hall har netop udgivet deres andet album "(Left And Right) Will Make You Sidestep".

Loscil er Scott Morgan, der under dette navn skaber drømmende og melodisk ambient/electronica. Loscil gør brug af samplere, synthesizer og computerprogrammering. Debutalbummet "Triple Point" er netop udkommet til glimrende anmeldelser - også i GAFFA.

Billetter til koncerten købes ved indgangen

Læs GAFFAs anmeldelse af Stars Of The Lid ####

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA