Den hårdtpumpede rapper har lagt sag an mod et firma, der opfordrer konkurrencedeltagere til at tage livet af ham i et computerspil
50 Cent finder sig ikke i hvad som helst. Det har reklamefirmaet Traffix Inc. nu fået at mærke, skriver berlingske.dk i dag. Den amerikanske muskelrapper har lagt sag an mod firmaet, der i en internet-kampagne opfordrer folk til skyde 50 Cent i et computerspil, der findes på firmaets hjemmeside. De heldige vinder kan putte 5000 dollar i lommen og fylde mobilen med ringetoner.
50 Cent, der i den virkelige verden selv har lagt krop til adskillige blykugler, lagde i fredags sag an mod Traffix Inc. med den begrundelse, at hans navn og visuelle brand vanrygtes i en voldsopfordrende sammenhæng. En smule dobbeltmoralsk, når man tænker på, hvilken rolle våbenvold og kriminalitet generelt spiller i både 50 Cents tekster, videoer og computerspil.