Popdivaen rammer Danmark på sin Rivival Tour
Den amerikanske sangerinde Selena Gomez lader poptonerne ramme Forum i København den 15. oktober. Koncerten er annonceret i forbindelse med sangerindens europaturné "Revival Tour". Billetsalget starter fredag den 29. april klokken 10.
Turnéen er aktuel i forbindelse med sangerindens anden popudgivelse "Revival", som udkom i år 2015. På turnéen starter Selena Gomez popbraget i Finland den 10. oktober, hvorefter popdivaen forsætter til Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Luxemburg, Tjekkiet, Italien, Schweitz, Belgien, Storbritanien, Irland og Spanien, inden den kulminerer i MEO Arena i Lisabon onsdag den 16. november.
Man husker måske Selena Gomez som den unge skuespiller på Disneys tv-lærred, hvor hun blandt andet spiller heksen Alex Russo i filmen og serien "The Wizards of Waverly Place".
Nu har den sangerinden smidt teenagerpelsen og trådt ind i musikbranchen med høje hæle. Popdivaens seneste album "Rivival" er Gomez' andet album nummer 1 album på den amerikanske Billboards top 200 liste. Et album, der indeholder singlerne " Good For You," "Same Old Love," "Hands to Myself", som alle nåede en førsteplads på Top 40 radio i USA.
Med soloalbummene "Stars Dance" og "Rivival" i bagagen er den 23 – årige popdiva klar til indtage Danmark til oktober. Selena Gomez har tidligere gæstet Danmark. En sensommeraften i august 2013 gav sangerinden koncert i Falkoner Salen i København. Koncertens poptoner satte gang i diverse hvin og dansemoves hos de unge publikum, hvilket resulterede i en firestjernes koncertanmeldelse. Til efteråret er det anden gang, at sangerinden lader poptonerne ramme Danmark. Om turnéen siger sangerinden følgende:
"Af hele mit hjerte har jeg gjort denne turné meget speciel. Jeg kan slet ikke vente med at rejse igennem Europa og se alle"
Kan du heller ikke vente til at Selena Gomez kommer til Danmark? Du kan allerede varme op til en poppet efterårsaften med sangen "Same Old Love", som er at finde på albummet "Rivival" Se musikvideoen her: