x

Serj Tankian udgiver soloalbum

Serj Tankian udgiver soloalbum

Den politiske aktivist og frontmand i System Of A Down Serj Tankian har netop lagt sidste hånd på solopladen "Elect The Dead", der udsendes til oktober.

Pladen er indspillet og produceret af Tankian selv, der dog undervejs har fået lidt hjælp af trommeslagerne Bryan Mantia (Primus, Guns N' Roses) og John Dolmayan (System Of A Down).

Om stilen på det kommende album siger Tankian:

"Jeg skrev mere traditionelle sange på mit klaver og akustisk guitar, men lur mig om det ikke endte med at blive en rockplade. Der er mere musikalsk dybde – mere klaver, akustiske ting og strygerarrangementer. Stilmæssigt rører det ved klassisk musik og spansk sigøjnermusik, mens det fortsat er skizofrent og dramatisk indenfor ét nummer."

"Der er politiske sange, sjove sange, kærlighedssange, sange om smertefulde oplevelser, forfængelighed og miljøet. Der er en dyb melankoli, der går fra det personlige til det globale med et strejf af håb for solidaritet".

"Elect The Dead" udsendes 23. oktober.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA