x

Copenhagen Psych Fest er klar med dette års endelige lineup

Copenhagen Psych Fest er klar med dette års endelige lineup

Det endelige line-up til Copenhagen Psych Fest 2016 på Christiania ligger nu klar. 



I forsøget på at sætte rammerne omkring den hastigt voksende danske-psych-scene blandes både nye og gamle lokale og internationale artister i et, med arrangørernes ord, "sonisk kaleidoskop af fuzz, reverb, repetitioner og multidimensionale flyveture i fremmede galakser".



I sidste uge kunne Copenhagen Psych Fest annoncere, at Det Psykedeliske Underholdningsorkester Spids Nøgenhat (billedet) vælger at spille deres eneste koncert i 2016 på Christiania til Copenhagen Psych Fest 2016.



At Danmarks absolut største psych-band, Spids Nøgenhat står på scenen, når arrangementet afholdes på Christiania, gør Copenhagen Psych Fest stolte.

Men Spids Nøgenhat er ikke den eneste nye headliner – i år vil der også være besøg fra De Underjordiske, Les Big Byrd, Childrenn og Moon Duo for blot at nævne de senest offentliggjorte hovednavn.

Festivalen foregår den 13.-16. juli, og dagsprogrammet ser ud som følger:

Onsdag (Loppen & Børneteateret)


The Soft Moon, The Setting Son, Polyfeen
, SEKEL, ADAMA, The Orange Revival, Spökraket (afskedskoncert)



Torsdag (Loppen, Børneteateret & Byens Lys)


Telstar Sound Drone, Damo Suzuki’s Network with Julies’ Haircut (forsangeren fra Can), Kaleidoscope (UK), 
Lejonslæktet, Lamagaia, Low Frequency in Stereo, Bug Chaser, The Vickers, ET Tumason, Zeroine, Deadpan Interference, Our Solar System



Fredag (Loppen, Børneteateret, Byens Lys & Den Grå Hal)


Papir, De Underjordiske, Childrenn, Black Mountain, Spectrum, Electric Eye, The Janitors, Dean Allen Foyd, Endless Boogie, Red Lama, Sigges Hjørne, The Tales of Murder and Dust, Suns of Thyme, Flowers Must Die, The :Egocentrics, The Dead Vibrations, Catch the Breeze, Second Oracle, Hjortene, Monomyth 



Lørdag (Loppen, Børneteateret, Byens Lys & Den Grå Hal)


Spids Nøgenhat, Fribytterdrømme, Moon Duo, Les Big Byrd, VED, Narcosatanicos, Elevatorfører, URAN, Black Lizard, Agusa, Skalkeskjul, Electric Orange, TAU, Tross, The Presolar Sands, Earthling Society, We Are Wood, Turquoise Sun, Tross, Late Night Venture, Skeppet



Musikken starter ca. klokken 18, og festen fortsætter onsdag-torsdag til klokken 02 og klokken 03.30 fredag og lørdag. 



Bemærk venligst at spillestederne er af varierende størrelse og dermed også kapacitet. Derfor kan der opstå kø og på bedste festivalmanér vil være flere bands, der spiller samtidigt. 



Der findes en række forskellige billettyper (http://cphpsychfest.tictail.com/):


Dagsbillet onsdag 185 kr


Dagsbillet torsdag 335 kr


Dagsbillet fredag 365 kr


Dagsbillet lørdag 365 kr


Weekendbillet (fredag-lørdag) 525 kr


Fullpass (billet til hele festivalen) 685 kr


3-års billet (til alle Copenhagen Psych Fest events) 1500 kr


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA