Nyhed

10 koncerter, du ikke må misse på Primavera Festival

Den spanske storfestival byder på et meget spændende program. Her er vores anbefalinger!

I næste måned finder den spanske storfestival Primavera Sound sted i Barcelona. Festivalen byder på et spektakulært program med især masser af indierock.

GAFFA dækker årets udgave af festivalen, og her er vores 10 største anbefalinger til hovedprogrammet i Parc Del Fòrum i dagene 2.-4. juni.

 


Radiohead - fredag 3. juni

Fem år efter deres forrige album, "The King Of Limbs", var Radiohead endelig klar med deres længe ventede niende studiealbum, "A Moon Shaped Pool", i denne weekend. Da bandet ikke spiller nogen koncerter i Danmark denne sommer, er de et must-see for de danske gæster på Primavera.


LCD Soundsystem - torsdag 2. juni

James Murphy og hans label DFA stod i begyndelsen af årtusindet for den allerhippeste og mest cool elektroniske musik, med hipsterfavoritter som Holy Ghost, Hot Chip og Yacht under sine vinger. Murphys eget band LCD Soundsystem var fra starten af gennemført ironisk og nostalgidyrkende, og genre- og samplemiksturen samt tungen i kind-tekstene ramte en nerve ikke bare i visse miljøer i New York, men kloden rundt.

Den store afskedskoncert i Madison Square Garden for fem år siden skulle egentlig være afslutningen, men så kom de tilbage. Og denne turné bliver nostalgi helt uden ironisk distance, mens indie- og elektronika-kids i 30'erne beskuer frontmand Murphy med let forrådte, men først og fremmest lykkelige og tårevædede øyne og drømmer sig tilbage til deres tyvere. 

 


Kamasi Washington - torsdag 2. juni


Den 35 år gamle jazz-saxofonist Kamasi Washington tog verden med storm, da han udgav triple-lp'en The Epic, som virkelig levde op til sin titel, i 2015. Tidligere har han udgivet plader på sit eget label, men dette var hans første på Brainfeeder og en udgivelse, som virkelig tog ham ud i verden. Albummet endte på en fin 12. plads, da GAFFA Norge skulle vælge sine favoritter fra 2015. 

 


Baywaves - fredag 3. juni

Baywaves kan let blive det næste spanske band, som får international succes efter Hinds. Undfanget i Tame Impalas psykedeliske bølge er gruppen et must at få med sig under årets Primavera Sound. Deres debut-ep Only For Uz giver i hvert fald store forhåbninger inden deres koncert i Barcelona. 


 

Ty Segall & The Muggers - lørdag 4. juni

Det produktive garagerock-geni er nok en gang aktuel med et nyt album, "Emotional Mugger". På scenen får han igen hjælp af sine kammerater Mikal Cronin og King Tuff, og hvis niveauet ved årets koncert er i nærheden af det, vi fik på Primavera for to år siden, er det bare at glæde sig. Vær klar til et gigantisk fuzzshow. 

 


Cavern Of Anti-Matter - fredag 3. juni


Fra hjernene bag Stereolab har vi fået et nyt instrumentalt band med navnet Cavern Of Anti-Matter. Med lidt hjælp fra Bradford Cox (som spiller både med Deerhunter og solo under festivalen, hint hint), har de lavet et utrolig stærkt konceptalbum, som lægger en solid bund for det, som forhåbentlig bliver en bemærkelsesverdig koncertoplevelse. 

Hør Phototones her: 


 

PJ Harvey - lørdag 4. juni

Britiske Polly Jean Harvey har siden starten af 90'erne udgivet 11 album med kompromisløs alternativ rock og bliver stadig mere og mere ambitiøs i sin kunstneriske vision. Det hele toppede med 2011-skiven Let England Shake, en skive, som overrumpler dig i sin intensitet og skønhed. Kritikere og fans hyldede hende som aldrig før, og hun øste kjærligheden tilbage via en sommerturné, som blandt andet indeholdt en uforglemmelig Roskilde-optræden, hvor den tidligere minimalist ikke havde nogen problemer med at fylde det store Arena-telt med storslåede arrangementer.


Nu har hun netop sluppet den stærke opfølger The Hope Six Demolition Project, som vor anmelder gav fem stjerner, og hun er klar på de store sommerfestival-scener igen. 

 


Destroyer - torsdag 2. juni

Dan Bejars altid interessante bandprojekt Destroyer har udgivet 11 studiealbum siden 1996, hvoraf det sidste, Poison Season, blev anmeldt til fem stjerner af GAFFA. Efter en omgang yachtrock på 2011-albumet Kaputt er Bejar og hans band nu tilbage i mere afdæmpet stil, og lydbilledet på Poison Season tåler fint sammenligning med nogle af Lou Reeds mest tilgængelige udgivelser som Coney Island Baby


 

Boredoms - lørdag 4. juni

De eksperimenterende og excentriske avantgarde-rockere Boredoms fra Osaka i Japan har holdt den gående siden 80'erne og er kendt for at byde på ekstreme live-oplevelser. Som da de den 7/7 2007 havde hele 77 (!) trommeslagere på scenen under en koncert i Brooklyn. Nøjagtigt hvad bandet har planlagt til Primavera, er ikke godt at vide, men uanset om de byder på jazz, elektronika eller guitartung no wave-rock, er én ting sikkert: Yamantaka Eye, Yoshimi P-We og resten af holdet kommer til at byde på støj og psychedelia. Rigeligt med støj og psychedelia.


Vi taler trods alt om bandet, som inspirerede Sonic Youth til deres guitarbehandling og Flaming Lips til et farvestrålende konceptalbum om frøken P-Wes eventyr i kamp med onde robotter. 

 


John Carpenter - torsdag 2. juni

Han er måske mest kendt som filmskaberen bag klassikere som Halloween (1978), Escape From New York (1981) og The Thing (1982), men 68 år gamle John Carpenter har de sidste år også udgivet to album under eget navn. Lost Themes I og II (den sidste blev udgivet tidligere i år og anmeldt til fire stjerner af GAFFA) er begge værd at dykke ned i, hvis du er fan af ambient og småskummel musik. 

Det at opleve John Carpenter på en scene sker så sjældent, at det definitivt ikke er noget, du vil gå glip af på Primavera Sound. Han spiller desuden kun en håndfuld koncerter i Europa denne sommer. 

 


Læs mere om Primavera Sound i GAFFAs Festivalguide.


 

ANNONCE