x

Chris Brown annoncerer support-navne til Forum-koncert

Chris Brown annoncerer support-navne til Forum-koncert

Når den amerikanske r&b-stjerne Chris Brown gæster København med sin ”One Hell Of A Nite”-turné den 5. juni, bliver det med en række af de hotteste navne inden for hiphop og r&b lige nu. Chris Brown får nemlig følge af French Montana, August Alsina, Casey Veggies og HoodyBaby.

Hør en forsmag på, hvad du kan forvente af den marokkansk-fødte French Montana – her i selskab med Kanye West og Nas på nummeret ”Figure It Out”: 

 

August Alsina opnåede i 2014 en andenplads på Billboards top 200 med debutalbummet ”Testimony”, og har haft hits som ”I Luv This Shit” samt ”No Love”, sidstnævnte i selskab med Nicki Minaj: 

 

Casey Veggies var med til at grundlægge Odd Future-kollektivet (OFWGKTA), men har senere forladt gruppen til fordel for en solokarriere, som har mundet ud i samarbejder med navne som Dom Kennedy, Kendrick Llamar og Juicy J. Hør Casey Veggies i selskab med DeJ Loaf på sangen ”Tied Up” her:

 

Den 29-årige artist og producer HoodyBaby Texas tog ikke sin musikalske karriere alvorligt, før han blev skudt og måtte tilbringe flere måneder på hospitalet. Det gik op for ham, at gademiljøet ville blive hans endeligt, hvis ikke han forlod det. Han besluttede sig derfor til at forfølge sit talent som musiker. Hør HoodyBaby med sangen ”Cut It Freestyle” her: 

 

Sidst Chris Brown gav koncert i Danmark, var da han spillede i Forum i december 2012. Her kunne det dog kun blive til to stjerner fra GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr, der blandt andet skrev: "Musikken buldrede derudad, bassen pumpede, lys og visuals drønede af sted, men Brown blev i sin egen lille boble." Læs hele anmeldelsen her

Om Chris Brown kan gøre det bedre, når han igen gæster Forum den 5. juni, kan du opleve ved at købe billet gennem livenation.dk  eller ticketmaster.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA