x

Birdy giver dansk koncert

Birdy giver dansk koncert

Engelske Birdy er noget af en solstrålehistorie. Som 12-årig vandt hun en Open Mic-talentkonkurrence og fik en pladekontrakt. To år senere gik hendes dragende cover af Bon Ivers ”Skinny Love” viralt på YouTube. Hun er pt. aktuel med sit tredje album ”Beautiful Lies”, og til efteråret giver hun koncert i Danmark, når hun den 25. september optræder i Store Vega i København.

Birdy har opnået store ting på meget kort tid. Siden sin debut er hun blandt andet blevet nomineret til en Brit Award (for British Female Solo Artist), har skrevet sange til hitfilmene "The Fault in Our Stars" og "The Hunger Games" og sunget på Mumford & Sons’ Grammy-vindende sang ”Learn Me Right” (som findes på soundtracket til animationsfilmen ”Modig”). Hun har samlet set over 413 millioner YouTube-visninger og har til dato solgt mere end 10,5 millioner plader verden over.

Birdy (UK)

Søndag den 25. september 2016

Store Vega, København

Billetsalget starter fredag 13. maj kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Se videoen til Birdy’s nyeste single “Wild Horses” her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA